Nye Borgerlige Viborg
Offentlige sektor
Vi er ikke som de andre…
Offentlige sektor
Over halvdelen af afgørelser på børnehandicapområdet holder ikke ved afprøvning
En opgørelse over børnehandicapområdet i 2019 viser, at kommunerne træffer forkerte afgørelser i over halvdelen af sagerne, som borgerne klager over. Det betyder, at mange danskere har en svag retssikkerhed, fordi fejl først bliver opdaget, når der klages. Det skal ændres.
Hvad vil Nye Borgerlige?
Retssikkerheden skal tilbage, så en borger ikke skal klage for at være sikker på at få den hjælp, de har krav på. Nye Borgerlige har stillet forslag om en kompensationsordning til borgerne for kommunernes sagsbehandlingsfejl og fristoverskridelser på handicapområdet. Nye Borgerlige ønsker desuden helt at fjerne handicapområdet fra kommunerne, så mennesker med handicap kommer fri af kommunens klør.
Hvad viser tallene?
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på børnehandicapområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. På særlige bestemmelser på børnehandicapområdet var omgørelsesprocenten på 51 % i 2019, hvilket dækker over andelen af realitetsbehandlede klagersager, som ændres, ophæves eller hjemvises.
Bureaukratiet vokser i det offentlige
Bureaukratiet vokser i det offentlige. Det er et stort problem, da tiden brugt på unødigt bureaukrati i stedet kunne bruges på kernevelfærd. Politikerne skal lære at holde fingrene væk i stedet for at blande sig i alt. Regnearkene styrer for meget, og det faglige ansvar blandt de ansatte i kernevelfærden begraves i detailstyring, kontrol og regler. Det skal stoppes.
Hvad vil Nye Borgerlige?
Nye Borgerlige vil i stedet for at underlægge institutionerne mere kontrol, udvise tillid til medarbejdere og ledere. Der er for mange love, og reglerne er ofte alt for komplicerede. Politikerne skal forpligtes til at afskaffe to regler, hver gang de indfører en ny. På den måde kommer vi fri af den snagende kontrol og de snærende regler.
Hvad siger tallene?
En rundspørge fra Lederne viser, at 72 pct. af de kommunale ledere siger, at deres medarbejdere i dag bruger mere tid på dokumentation end for to år siden.
Kilde: Berlingske, 2021
Der er for meget djøfisering i kommunerne
Over de sidste mange år er der i stigende grad blevet ansat akademikere frem for ‘varme hænder’ i landets kommuner. Det afspejler en udvikling i retning af mere bureaukrati og formynderi. Det skal vi væk fra.
Hvad vil Nye Borgerlige?
Nye Borgerlige ønsker et samfund med færre love og enklere regler, hvor så mange som muligt forsørger sig selv, men hvor alle, der ikke kan, får hjælp af fællesskabet. Et samfund med så lidt kontrol, formynderi og bureaukrati som muligt. Hvor udbyttet af at gøre en indsats for at forsørge sig selv, belønnes, men hvor det også har økonomiske konsekvenser for den enkelte, hvis man ikke tager ansvar for eget liv. Skatteydernes penge skal bruges på kernevelfærd og på at give danskerne lov til at bestemme over flere af deres egne penge.
Hvad viser tallene?
Tallene viser, at der i perioden 2006-2016 er blevet ansat 58% flere akademikere kommunerne. I samme periode er der ansat henholdsvis 6% færre lærere og 14% mindre pædagogisk personale.
Kilde: Altinget
Omkostningssyge i det offentlige
Da offentlige serviceudbydere ofte har monopolstatus, har borgerne ikke reelle alternativer, hvis ydelsen er af dårlig kvalitet. Hertil kommer, at serviceudbydere ikke må tjene på den service, de leverer. Dermed har de ringe incitament for at holde omkostninger i ave. I stedet opstår bureaukrati og pseudoarbejde, der ikke skaber værdi for den enkelte eller for samfundet. Udgifterne for dette væltes over på skatteyderne, som oplever, at den offentlige velfærd bliver dyrere uden at blive bedre.
Hvad vil Nye Borgerlige?
Produktivitet og fremdrift skabes i det private. I et frit marked får ingen virksomhed succes, hvis ikke de udbyder noget, som borgerne og forbrugerne efterspørger. Derfor skal pengene til offentlig service i højere grad følge borgeren. Velfærdsydelser skal stadig finansieres over skatten, men det skal stå borgerne frit for at vælge, hvem de vil købe ydelserne af. Når borgerne har kontrollen med pengene, kan de vælge gode løsninger til og dårlige fra.
Hvad viser tallene?
Tallene viser, at antallet af offentlige lønmodtagere er vokset fra knap 270.000 i 1966 til knap 830.000 i 2019.
Kilde: Danmarks Statistik
Udgifterne i det offentlige vokser og vokser
Det offentlige har siden år 2000 haft en gennemsnitlig årlig stigning på 8 mia. kr., hvilket betyder, at vi i 2018 brugte cirka 136 mia. kr. mere på offentlige udgifter, end vi gjorde i 2000.
Hvad vil Nye Borgerlige?
Nye Borgerlige mener, at det går den forkerte vej. Det offentlige bør i stedet fylde mindre, og danskerne skal have lov til at bestemme mere – også over flere af deres egne penge. Vi vil sænke skattetrykket og dermed gøre den offentlige sektor mindre og den private sektor større.
Hvad siger tallene?
En undersøgelse fra Finansministeriet viser, at de samlede offentlige udgifter (eksklusiv renteudgifter) i gennemsnit er vokset med 8 mia. kr. om året siden år 2000, når man tager højde pris og lønudviklingen. De stigende offentlige udgifter skyldes især kraftige stigning i udgifterne til offentligt forbrug (83,3 mia. kr., 2017-pl) og indkomstoverførsler (29,2 mia. kr., 2017-pl). Hertil kommer øgede offentlige investeringer og øvrige udgifter. Samlet er de offentlige udgifter steget med cirka 136 mia. siden år 2000.
Kilde: Finansministeriet, 2018
Retssikkerheden skal tilbage
Der mangler retssikkerhed for mennesker med handicap eller nedsatte funktionsevner. I 42 pct. af samtlige klager over kommunernes afgørelser på handicapområdet gav Ankestyrelsen i 2019 borgeren medhold i klagen.
Hvad vil Nye Borgerlige?
Nye Borgerlige har stillet forslag om en kompensationsordning til borgerne for kommunernes sagsbehandlingsfejl og fristoverskridelser på handicapområdet. Og så ønsker vi at fjerne handicapområdet fra kommunerne, så mennesker med handicap kommer fri af kommunens klør.
Hvad viser tallene?
Tallene viser, at 42 pct. af de borgere, der i 2019 klagede til Ankestyrelsen over en kommunal afgørelse på handicapområdet, enten fik medhold, eller deres kommune fik besked om at genbehandle sagen.
Kilde: Advokatsamfundet